Om mig

Tegner/illustrator,  Bo Thomas Michelsen

Jeg er tegner, kunstner, grafiker eller animator – alt efter behov. Jeg arbejder primært i 2D, men har også gode kompetencer til at udføre opgaver i 3D, hvor jeg blandt andet kan modellere low poly meshes og lave textures til computerspil.

Som grafiker er jeg først og fremmest passioneret omkring at tegne og illustrere. Processen med at frembringe ideer på papiret giver en fantastisk følelse, og hvad enten jeg tegner visuelle vignetter til nyhedsbreve, helsides illustrationer, kunstfærdigt bestillingsarbejde eller satiriske karrikaturer, så er den kreative lyst til at skabe noget altid med i processen.

Jeg har tegnet til en række meget forskellige projekter, hvilket spænder fra  illustration af bøger, til at design af covers, etiketter og logoer,  og til de mere interaktive opgaver med computerspilsgrafik, conceptdesign og animationer.

Udover at være bidt af en gal tegneserie-nørd, så elsker jeg at producere og designe til computerspil. Jeg vil helt sikkert gerne være med på dit næste projekt, hvis du er klar på det. Jeg er vokset op med lørdags-tegnefilm, Marvel, NES nintendo, og alskens fantasy board games, hvilket formodentlig sætter sig spor i min cartoony værker.  Dog har jeg efterhånden også udviklet en forkærlighed for de maleriske, realistiske stilarter også, og jeg forsøger konstant at udvide mit kunstneriske repetoire med nye eksperimenter.

Mine favoritdiscipliner er at lave concept art og færdige, gennemarbejdede designs og værker. Men jeg har også en forkærlighed for User interfaces og motion comics. Jeg har dog efterhånden lavet de fleste typer af grafiske opgaver og har dermed også erfaring med:

  • Bestillingsarbejde
  • Reklametegninger
  • Cover illustration
  • Spilgrafik og User Interface
  • Labels og Skilte
  • Satiretegning
  • Web comics 
  • Motion graphics
    •  Logo animationer
    • Informercials
    • Explainer videos

Jeg har masser af erfaring med at arbejde i de forskellige industry-standard programmer:

  • Photoshop
  • Illustrator
  • After effects
  • Premiere Pro
  • Dreamweaver
  • Flash
  • Audition
  • Spine animation
  • Blender
  • Procreate